Vridsløsemagle d. 19-6-2006.


Hovedbestyrelsen

Experimenterende Danske Radioamatører

Klokkestøbervej 11

5230 Odense M.

 

 

Ansøgning om EDR støtte til OZ7IGY?

 

Forholdene omkring OZ7IGY nu er afklarede. Der er nu en foreningsstruktur bag projektet, DAVUS, som formelt har fået overdraget EDRs eventuelle aktiver, antenner er rejst, flytningen af samtlige beacons er afsluttet og bygningen på Slettebjerg delvis istandsat.

Alt dette er sket for indsamlede midler, gratis materialer, frivillig arbejdskraft i store mængder og et tilskud fra EDR på 2.500 kr.

Tilbage står fortsatte forbedringer på bygningen hvis den skal kunne holde de næste 25 år, vedligeholdelse og fornyelse af udstyret - samt driften.

 

Som det ser ud lige nu, hvor vi har taget enkelte sekundære enheder ud for at spare på strømmen, vil den årlige udgift til el være mellem 9.000 og 10.000 kr.

Dertil kommer udgifter til bygningsvedligeholdelse samt reparation og nybygninger af udstyr. Disse aktiviteter vil i sagens natur blive afstemt efter det økonomiske råderum.

 

På indtægtssiden er der det problem at der næppe kan skaffes et medlemsunderlag stort nok til at dække driften på længere sigt, Der er p.t. ca. 25 personlige og 3 klubmedlemmer hvilket giver en årlig indtægt på ca. 5.000 kr.

 

Hvis vi forestiller os at de indtil nu indsamlede donationer anvendes til vedligehold og nybygning står vi med et underskud på driften på op til 5.000 kr.

Dette ville æde den opsparede kapital indenfor et par år, og hvad så?

 

Med baggrund i tallene i EDRs budget, hvor OZ7IGY figurerer, vil vi ansøge om en ordning hvorved EDR støtter driften (udgiften til el) på en ”krone for krone” basis, således at DAVUS kontingentmidler dobles op for så vidt angår betalingen af el-regningen. Ved en el-regning på 9.800 kr. ville DAVUS hhv. EDR så hver skulle betale 4.900 kr. Vi står lige nu overfor at skulle betale for det første års elforbrug.

 

Vi har 8.000 kr. på DAVUS bankkonto og et lignende beløb på vej fra Transverter projektet, tilsammen ca. 16.000 kr. Hvis vi forudsætter at EDR vil engagere sig i den fortsatte drift med 50%, vil vedligeholdelse og nybygning så primært blive finansieret af den resterende ”fond” på ca. 11.000 kr.

 

Med håbet om velvillig behandling og et fremtidigt godt samarbejde……….

 

 Vy 73 de OZ7IS, Ivan.

                           Fyrpasser - OZ7IGY, formand - DAVUS.

                                                      oz7igy@qrz.dk